9157cf86828ec3f6eb7d638ec4eb2b6e.jpg

​CACAO CEREMONY

“Thus it is said: 'I take cacao. I wet my lips. I refresh myself."
 
- BERNARDINO DE SAHAGÚN, 
Historie General de las Cosas de Nueva España, 16th Century

Gudernes føde

Kakao, 'cacahuatl' eller 'kakaw', som det engang blev kaldt, er ikke kun hovedingrediens i chokolade, men er også en fantastisk plantemedicin; en “gudernes føde”, der blev betragtet som hellig og brugt i forskellige rituelle sammenhænge i de gamle mesoamerikanske kulturer (olmekerne, toltekerne, mayaerne og aztekerne)

1_Fountain_2.jpg

Under en kakaoceremoni skaber vi et trygt rum, hvor vi kan ære denne ældgamle arv som kakaoen bærer med sig og modtage dens livgivende kvaliteter. Alt afhængig af anledningen vil en kakaoceremoni ofte involvere “sharings”, lydrejser, musik, poesi og sang. 

Udover at være en af de mest rige kilder til magnesium og antioxidanter er kakao også en af de få substanser, der indeholder et mystisk og meget lidt kendt stof; theobromine, en kemisk set tæt slægtning til koffein. Når vi indtager kakao i forholdvist uforarbejdet form (og i de rigtige mængder) har det en stimulerende effekt på nervesystemet og vores neurokemi. Kakao øger samtidig blodgennemstrømningen og dermed også vores sensitivitet. Det gør tilsammen, at kakao er en fremragende “partner”, når det kommer til at arbejde med vores følelsesliv, vores kreativitet og imagination.

Kakao og alkymi

Iblandt mayaerne og aztekerne fungerede kakao som en all-round beholder  for administrationen af medicinske præparater. Fordi kakao, blandt andet, øger blodgennemstrømningen virker den som en kraftig synergist, og udgør en slags grundsubstans - eller i alkymiens sprog en “prima materia”, hvori andre virksomme planter og urter kan komme til deres egen ret.   

Når jeg forbereder kakao ser jeg det som en alkymistisk praksis, hvor jeg leger med at blande andre virksomme ingredienser i såsom chili, gurkemeje, citronmelisse ect.. For nyligt er jeg særligt optaget af medicinske svampe som reishi, chaga og cordyceps.  

Cacao.png

Lær mere om mit arbejde med kakao her eller kontakt mig

DSC02215.JPG