top of page
IMG_0232.jpg

OM MIG

Min terapeutiske tilgang er baseret på min baggrund indenfor Filosofi. Efter at jeg færdiggjorde min kandidat i Filosofi og Historie på RUC har jeg efterfølgende rejst i Syd- og Mellemamerika for at arbejde med shamanisme og særligt ceremoniel kakao; en rejse, der både ledte mig dybt ind i junglen og højt op på en bjergtop i Peru. Siden at jeg kom hjem fra mine rejser, har jeg været under uddannelse som psykoterapeut på Jung-instituttet, hvor jeg nu er på mit fjerde år. 

Her har jeg været aktiv de seneste år med at skrive opgaver, gå til undervisning og i egenterapi. Ved siden af uddannelsen holder jeg jævnligt kakaoceremonier og arrangerer erfarings- og fællesskabsbaserede studiegrupper. 

Hjemmeside.JPG

Udover mine uddannelser og rejser har jeg i mange år mediteret og været engageret i særligt tibetansk buddhisme. Siden 2010 har jeg deltaget i undervisning, retreats og flere langvarige kurser indenfor denne tradition - bl.a med Dalai Lama i Dharamsala og et måneds langt ophold i Kopan klosteret i Nepal. 

Alle disse forskellige tråde af filosofi, shamanisme og buddhisme er for mig blevet samlet i C.G. Jungs værk og mere generelt i “dybdepsykologien”. 

 

For nyligt har jeg været inspireret af Henri Corbin, den franske “sjælens filosof” og James Hillman, grundlæggeren af den “arketypiske psykologi”. Hvad disse to forfattere delte var bl.a. en stor værdsættelse af aktiv imagination, en praksis som du kan læse mere om her på siden. 

CV

bottom of page